Refolia er Anders Borbyes idé om at samle værker bygget på det barokke tema “La Folia”. Når han spiller koncert inddrager han historiske værker, som der er rigtig mange af, men på denne CD er der lutter nye værker, 3 af dem bestilt til CDen.

 

Tanken er naturligvis, at fordi alle komponister forholder sig til et fast materiale, opstår der dels en kunstnerisk helhed, samtidig med betydelig variation, som en følge af de medvirkende komponisters forskellige personlige angrebsvinkler. Alt sammen til lytterens fornøjelse.  

 

Mit bidrag er skrevet for el-guitar med betydelig brug af elektroakustiske effekter såsom ekko, oktaveringer og forvrængning. A Devil Behind the Mask er titlen, som refererer til, at mit stykke er bygget op af forskellige dramatiske figurer, eller masker, som alle er variationer af temaet.

Audio.html
Lydex.html