Livets bro er Aarhus Universitetskors anden CD. Der er seks titler på CD’en fra lige så mange komponister, der alle i tidens løb har haft en tilknytning til Det Jyske Musikkonservatorium.

 

Musikken på CD’en Livets bro har derudover det omdrejningspunkt som afspejles i selve titlen; at alle værkerne har tekstforlæg, der kredser om livets eller årets gang. Trods teksternes forskellighed, handler de alle om begreberne tid og eksistens, sådan som disse fænomener viser sig enten i naturen eller vores sind.

 

Mit bidrag, Alting har en tid, skrevet over den nok så kendte passage fra Prædikerens bog, blev til på opfordring fra festivalen “Holmboe i Horsens”. I 2002 inviterede festivalen fem komponister til at deltage i deres kompositionskonkurrence, der gik ud på at skrive musik til tekster fra Trinitatistiden i kirkeåret.. Alting har en tid vandt 2. pris samt publikumsprisen.

 

Det må tilføjes, at Århus Universitetskor tog udfordringen op, og lavede den første live-fremførelse af mit værk Månebryllupssange i 2002. Det gjorde de på fremragende vis under inspirerende ledelse af dirigenten Carsten Seyer-Hansen.

Audio.html
Lydex.html