Home.html
Audio.html
Links_dk.html
Kontakt.html
 

Hej, og tak fordi du kiggede forbi!                                                                    Programnote-artikel:

 

2011 og de første måneder af 2012 gik med at arbejde på operaen Orkestergraven. Urpremieren fandt

sted den 16. marts på den Fynske Opera i Odense og vi syntes virkelig, vi havde noget at være stolte

af. Heldigvis var publikum og anmeldere enige med os i det: “Bo Gunges musik (...) har kant, er øre-

venlig i stil med Puccini, (...) danser let, ejer masser af medrivende puls, og (...) evner at skabe præcis stemning i historien.” Sådan skrev Henrik Lyding i Jyllands Posten og Søren Schauser sluttede sin anmeldelse af i

Berlingske Tidende: “Orkestergraven er på en vis måde for stærk til Den Fynske Operas rammer. Musikken fortjener et større hus og måske lidt mindre vulgære virkninger.”

(Læs anmeldelserne ved at klikke på avisens navn)

Kort tid efter var jeg i gang med det næste projekt, jubilæumsværket til kor72 Det værste og det bedste, til tekster af Søren Ulrik Thomsen. Det er blevet et 23 minutter langt værk for stort kor, lille kor, to soli og symfoniorkester. Det får sin uropførelse i Odense Koncerthus den 28. oktober. 2012. Søren K. Hansen dirigerer.

I løbet af sommeren havde jeg fornøjelsen af at skrive/arrangere for et javanesisk gamelanensemble, som ved åbningen af Langgaardfestivalen den 30/8 spillede sammen med klokkespillet i Ribe domkirke. Et højniveau musikhold fra Katedralskolen spillede, under ledelse af Henrik Larsen.

Og der blev også tid til at skrive et mindre orkesterværk til Storstrøms symfoniorkester, som bliver uropført den 7. oktober i Sakskøbing. Henrik Vagn Christensen dirigerer. Det er bestilt som et signaturværk, altså et stykke musik, der kan følge orkesteret ved senere koncerter, blive dets signatur.

Umiddelbart foran mig har jeg nu arbejdet med to duoer, inden jeg hen på vinteren skal i gang med et værk til Sønderjyllands symfoniorkester, -åbningsværket til deres jubilæumssæson næste år.

Ellers er det jo min formodning, at du vil vide noget ret praktisk og funktionelt om mine værker, siden du har

klikket dig ind i den professionelle afdeling. Nedenfor har jeg lånt fotos af nogle af mine samarbejdspartnere gennem tiden. Dem har jeg brugt til at dele min værkliste op med, så det skulle være ligetil at finde rundt i.

God fornøjelse!

Orkesterv%C3%A6rker.html
Scenisk_musik.html
Sinfoniettav%C3%A6rker.html
Trioer_%26_kvartetter.html
Duoer_%26_soloer.html
Vokal_musik.html
http://jyllands-posten.dk/kultur/teater/teater/article4653670.ece
http://www.b.dk/scene/hold-tungen-lige-i-munden