Home.html
Almen_DK.html
Lydex.html
Diverse.html
 
Jeg har arbejdet en hel del for og med børn & unge. Siden 2003 har jeg løst opgaver for Sigurd Barrett og Nikolaj Hansen ved deres samarbejder med DR Radiosymfoniorkesteret, især når der skulle arrangeres numre af lidt mere dramatisk eller virtuos karakter, som i “Symfo 1-2-3”, “Symfoniorkesterets julesang” eller bryllups-hilsenen
“Frederik og Mary”.


Det er pragtfuldt at arbejde med Sigurds sange, for de er gode, og de er altid tænkt meget rigtigt i forhold til orkesteret, men jeg har også selv leveret originalmateriale til den DMA-præmierede TV-serie “Sigurd og symfoniorkesteret”. Bl. a. komponerede jeg den symfoniske fortælling Da Hansen lærte at fløjte direkte til fløjteprogrammet.

 

 En anden omfattende aktivitet har været mine “Huskunstner” -funktioner, hvor jeg har været tilknyttet skoleklasser rundt omkring i landet for en kortere periode, for at komponere sammen med børn og unge. Med 9. & 10. klasser på OrkesterEfterskolen i Holstebro skrev jeg i 2006 et orkesterværk Ungsind, som eleverne uropførte ved deres afslutningskoncert, og i et virkelig fint pilot-projekt, der hedder Små komponisters værksted, komponerede jeg sammen med 4. B ved Taulov skole to kvartetter, Game og Bjergførerens død for klarinet, trombone, slagtøj og kontrabas. Du kan se en lille video af Vibe Hasbirk, der dokumenterer arbejdet med musikken. Kompositionerne kan også bruges af andre, kontakt mig hvis du evt. vil se et partitur.

 
http://www.orkesterefterskolen.dk/
http://www.folkeskolen.dk/smaakomponister/
http://www.skompo.dk/
http://www.skompo.dk/